Her et uddrag af indledningen:
Når danske børn begynder i skole, begynder stort set alle i børnehaveklassen. Det er således i børnehaveklassen at klassefællesskabet grundlægges og konstrueres – det fællesskab, der skal danne ramme omkring en stor del af børnenes liv og læring gennem hele deres skoletid. Børnene kommer fra forskellige institutioner med forskellige tilgange og metoder, forskellige kulturer og traditioner. De kommer fra forskellige fællesskaber til ét nyt fællesskab der endnu ikke er blevet til, et fællesskab der skal etableres sammen med voksne og andre børn, som de oftest ikke kender i forvejen.
“Når børn starter i skole, splittes fællesskaberne fra børnehaverne op. Dette er et grundvilkår og det er noget de voksne i skolen skal arbejde målrettet med, da forskning viser, at konflikter i det sociale børneliv kan få betydning for børnenes muligheder for at deltage i skolens faglige undervisning og indhold.”
Stig Brostrøm som forsker i overgangen fra børnehave til skole samt i skolestart peger, ligesom den internationale forskning på skolestart, på, at den allerførste skoletid er en særlig vigtig tid. De store og voldsomme forandringer, overgangen fra børnehave til skole byder på, kan føre til usikkerhed og nervøsitet hos nogle børn. De børn der finder sig godt tilrette i klassen opnår i højere grad skolemæssig succes – at have det godt er fundamentalt for børnenes trivsel, læring og udvikling: “Gode kammerater og evnen til at få venner er afgørende for, hvor godt børn fagligt klarer sig i skolen”
Et stort antal lærere har indenfor de sidste par år sagt deres stillinger op. Der blev i sommer lavet en undersøgelse af hvorfor, og her viste konklusionen, at “netop den sociale side af lærerarbejdet er en central del af kerneopgaven, fordi trivsel og gode relationer eleverne indbyrdes er en forudsætning for, at lærerne kan lykkes med den faglige undervisning. Men målstyringen gør, at tiden er øremærket til noget andet”.
Den sociale side af lærerarbejdet er således underprioriteret, ikke på grund af uvilje fra lærernes side, men på grund af manglende tid og mere målstyring.
1 Forsker Anja Stanek, Danskernes Akademi (film) 2 Stig Brostrøm, Danmarks Lærerhøjskole 3 Nanna Vaaben m.fl. Kronik: “Lærerne stopper, når tilliden er væk”, Politiken 19/5 2016
Tilbage i I 2006 blev Folkeskolens formålsparagraf ændret på en række fundamentale punkter. Hvor formålsparagraffen tidligere sigtede mod kundskaber og færdigheder der medvirkede til elevens alsidige og personlige udvikling, er den nu formuleret således, at den retter sig mod elevens lyst til at videreuddanne sig – mindre dannelse, mere (formel) uddannelse.
Med virkning fra august 2014 trådte så en ny folkeskolereform i kraft, der indebar længere skoledage med flere timer i dansk og matematik, samt tidligere sprogundervisning, men også en ambition om 45-minutters bevægelse hver dag. De vilkår og betingelser børn således møder, når de starter i skole er præget af mere formel læring til fordel for arbejdet med dannelse, sociale kompetencer og det at være sammen i et forpligtende fællesskab.
Vi er interesserede i at finde argumenter for at arbejde med klassefællesskabet og undersøge om og hvordan de lærere og pædagoger som sætter rammen for en god skolestart kan bruge Astrid Gøssels metodik til, i løbet af de første måneder af et klassefællesskabs tilblivelse, at arbejde for, at alle børn i klassen føler en indre tilpasning til livet i børnehaveklassen, at de har det godt, også når man medtænker fællesskabets præmisser: at rammen er skole, at formålet er læring, og at børnene ikke nødvendigvis har tilvalgt fællesskabet.
Vi er ud fra ovenstående betragtninger, kommet frem til følgende problemformulering:
PROBLEMFORMULERING
Hvordan kan musik, leg og bevægelse med udgangspunkt i Astrid Gøssels metodik medvirke til at grundlægge et nyt fællesskab ved skolestart i børnehaveklassen?
