Er det overhovedet muligt at tale om svære emner som flygtningestrømme med små børn? Svaret er ja, i hvert fald hvis man læser Josefine Ottesens nyeste børnebog “Havenisserne flytter ind”. Hun formår at skabe en julefortælling med temaet om dem og os, og samtidig berører hun sorg, angst og det at miste familiemedlemmer på en måde, som gør det naturligt for oplæseren at tage den svære samtale om disse emner, som bogen berører.
I “Havenisserne flytter ind” , møder vi Knort, Persille, Kærne og deres bedstemor som mister alt under en storm i den have, hvor de bor kort før juleaften. Uden mad og drikke er de nødt til at søge hen, hvor de kan få mad og husly, samt sikkerhed for havens farer.
De beslutter sig for at forsøge at flytte ind i det store hus, hvor De Store bor. Desværre bor der også to katte, Svingvom og Knækhår, som elsker at spise nisser. Desuden huserer der en dukkehusfamilie, hvor ikke alle medlemmerne er positivt indstillede over for fremmede.
Læseren lærer hurtigt hovedpersonerne at kende. Deres forskellige personligheder træder tydeligt frem, og tidligt i bogen er det som om, at man har kendt familien i lang tid. Lige efter at havenisserne har mistet alt, møder de både hjælpere og modstandere i haven. Modstanderne synes ikke, de skal dele deres forråd med havenisserne.
Inde i garagen møder de endnu en modstander i form af en mus kaldet Haleløs, som dog hjælper dem ind i huset, men umiddelbart efter vælger den at blokere indgangen, så den er sikker på, at havenisserne ikke kommer tilbage. Fungerer garagen mon som transitland?
Det univers, som Josefine Ottesen skaber, trækker både tråde til Nøddeknækkeren og H.C. Andersens eventyr, hvor de såkaldt døde ting vågner op og bliver levende, når de er uden for menneskenes rækkevidde.
Igennem hele bogen taler dyr, dukker og mennesker til os med udsagn som: Vi kan jo hjælpe vore egne… …vi kan vel godt hjælpe dem, der ikke har det så godt som os… …det kan da ikke være meningen, at alle og enhver kan slå sig ned her i huset… osv. Udsagn som lægger op til samtale med børnene. En samtale som kan være med til at nuancere børnenes eller måske endda vore egne opfattelser af, hvordan vi møder mennesker på flugt?
“Havenisserne flytter ind” er yderst velegnet til børn fra 0. til 3. klasse, muligvis også til de lidt større elever og de endnu mindre. Denne læser oplevede i hvert fald actionprægede scener, som gjorde bogen til en rigtig pageturner.
Der er 24 kapitler i bogen, og den kan derfor læses i hele julemåneden af såvel forældre, bedsteforældre, store søskende og ikke mindst lærere og pædagoger.
Til bogen er der knyttet tre lege, som man kan lege sammen med mennesker, som man ikke kender, for som Josefine nævner, er det fælles for os alle sammen, at legen er et kulturelt udtryk og grundlegene er de samme overalt. Nemlig: fange, kaste-/boldlege og skjul (frit efter Josefine Ottesen).
Bogens tema kan ikke være mere aktuelt end nu, hvor flygtningene dagligt krydser grænserne til Europa. Jeg kan på det varmeste anbefale denne bog, som er udgivet i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.
Det er en uundværlig bog på skolebiblioteket og hjemme i de små hjem, hvor den kan udvikle sig til en klassiker, der kan læses højt år efter år. Det er helt sikkert, at min skole skal bestille et par eksemplarer af “ Havenisserne flytter ind”, som udkommer den 2. november.
